18

Jeg flyttede et par visne blade, og derunder var der to nye, så nu tæller det lille samfund 18 blå anemoner.
Alle starter de åbenbart deres tilværelse med at bryde igennem med "skulderen. De grønne hårede blade omkring de blå blosterblade er højblade. Ikke bægerblade.

Det kolde favntag

For at udfordre min forkølelse gik jeg idag min tur i klitterne og til havet. På hjemturen over den helt udtørrede Vintersø lå kanter af isens favntag og glimtede i solen.
Nu må vi snart skilles - vinteren og jeg.

Nu kommer de andre med.

Nu begynder de at blomstre, der hvor de plejer at blomstrer først. Jeg har taget dem på gennembrudet. Der er en 5 til 6 stykker.
Gad vide hvordan det ser ud i morgen?

Fordobling

I dag er der 16 blå anemoner på vej. En fordobling fra i går. Sådan bliver det jo for mig. De er der jo, og min registrering afhænger jo af, at jeg ser dem. Interessant at det der bliver til for os først eksisterer, når vi ser det.
Det er den samme heftighed i attituden. De snor sig, de blå anemoner, når de begynder deres blomsterliv.

Nu er der otte

Nu er der otte blå anemoner, der blomstrer.
Lige før skyerne dækkede for solen, nåede jeg at fotografere to nye anemoner. Den ene måtte kæmpe med et blad, og er derfor noget krumbøjet. De næste dage vil vise, hvordan eller om den får sig rettet op.
Blå anemoner foretrækker også at vokse dér, hvor de ikke bliver overdænget med blade.

En lille springfyr

Lige bagved den første udsprungne blå anemone er denne lille springfyr på vej.

Maria bebudelsesdag

Mariæ bebudelse, som dagen tidligere hed, kaldes også Vårfruedag. Det er en blanding af vor frues dag i våren og vor frue dag.
På denne dag besøgte ærkeenglen Maria og bebudede hende, at hun skulle føde Jesus ni måneder senere. Indtil 1770 var det en helligdag i Danmark.

Når jeg nævner denne dag, så er det fordi den blå farve er Marias farve. Før kristendommen var det også himmelgudernes farve..
Blåt var allerede i oldtiden symbolet på guddommelig visdom.
den blå farve står også for troskab, blå øjne på uskyld, troskyldighed og ærlighed.
Der er mange beretninger om at blomster får den blå farve fordi jesus eller Maia har rørt ved dem.
De betragtes som hellige plantyer, der indeholder magiske kræfter, der holder ondskaben væk.

Jeg har ledt efter beretninger, der siger dette om den blå anemone, men har intet fundet. Mærkeligt! Den optræder i tidlige lægebøger, men ikke som tilknyttet jomfru Maria.

Billedet her viser en af glasmosaikkerne fra domkirken i Kølm. Ved domkirkens opførelse eksperimenterede man sig frem til en blå far, som i dag kaldes Kølner blå.

Palmesøndag 2013

I dag er den vokset en anelse, men kuldens favntag er endnu stærkt.

En halv meter væk bryder to nye anemoner gennem den opvarmede kuldeskorpe. Lige opad et kæmpemæssigt muldvarpeskud.

Kaj Munk likviderers 4. januar 1944

Kaj Munk blev likvideret den 4. januar 1944 på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg.

I år er det så 70 år siden han for sidste gang inden han døde den blå anemone blomstre.

Blomsten og sangen er blevet om ikke synonym med Kaj Munk, så kædet så meget sammen med ham, at når vi ser den blå anemone, så tænker vi også på Kaj Munk.

Jeg husker fra skolen vores lærer fortælle om digterens opvækst på Lolland og om hvordan han blev præst i vedersø og medbragte den lille fine forårsbebuder.

Kaj Munks sang

Den blå anemone

      

Egil Harder 1945 - Kaj Munk 1943

Hvad var det dog, der skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit sølvblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted dér i fjor.

På Lolland jeg den hented,

et kærtegn fra min fødeø.

Så gik jeg her og vented

og tænkte: »Den må dø;

den savner jo sit skovkvarter,

sin lune luft, sit fede ler;

i denne fjendske zone

forgår min anemone;

jeg ser den aldrig mer«.

Nu står den der og nikker

så sejersæl i Jyllands grus

ukuelig og sikker

trods ensomhed og gus,

som om alverdens modgang her

har givet den et større værd,

en lille amazone

og dog min anemone

som søens bølge skær.

Hvad var det dog, der skete?

Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts

det smelter ved at se det

den første dag i marts.

Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad

min sjæl og glæden«. da jeg sad

i vint'rens grumme done.

Nu gør min anemone

mit hjerte atter glad.

For denne rene farve

den er mig som en vårens dåb,

den la'r mig nyfødt arve

en evighed af håb.

Så bøjer jeg mig da mod jord

og stryger ømt dit silkeflor,

en flig af nådens trone.

Du lille anemone,

hvor er vor skaber stor! 

Se en lille film her:

Fredag den 22. marts

Fredag den 22. marts er jorden stadigvæk frossen. Der er ikke meget sne tilbage. Erantis og vintergæk blomstrer i haven, men sat i stå af kulden. Der er elelrs ikke meget liv i forårsblomsterne. Almindeligvis blomstrer den blå anemone først tæt ved huset, men i år har den valgt at springe ud på det sted, der normalt er det seneste.