torsdag den 2. maj 2013

Desmerurten

Så er den hér; - Desmerurten. Lille og uanseelig, men vigtig.
I gamle dage gik karlene og pigerne en tur i gårdens have, når der efter en hård dags arbejde var fri tid til at holde hinanden ved selskab. Anemonerne og den Hulrodede lærkespore blomstrede. Men så en aften forskellig fra dagen før, så står den der, Desmerurten, den lille frække forårsblomst. Ligesom alle de andre foråresblomster er de dér lige pludselig. Fra ikke at være tilsyne så vrimler de frem.
Så var det, at karlen plukkede en Desmerurt, og lagde den bag pigens øre. Blomsten tittede lige frem over ørekanten, som stak ud mellem det lange hår. Så snusede han til Desmerurten og kunne hviske ind i hendes øre: "Du dufter som et  Desmerdyr min killing".
Og så blev det rigtigt forår.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar